En fortælleaften med fællessang.

Når vi spiller, synger publikum med og går hjem med en følelse af at have været fælles om noget. Sangene kender I. Formatet er ikke det, I tror.

  • Forklædt Som Voksen - en musikalsk fortælling om Kim Larsen

Ikke for at ligne

Der findes mange Kim Larsen-bands. De fleste handler om at genskabe lyden og looket. Vi gør det modsatte. Ingen kostumer, ingen efterligning. Bare sangene og historierne om dem. Fra gavflaben. Fra spillemanden. Fra hankatten.
Vi spiller ikke for at ligne. Vi spiller for at mindes.

Historierne bag sangene

De færreste kender historierne bag Kim Larsens sange. Om hvordan de blev til, og om den tid, de blev skrevet i. De historier fortæller vi sammen med et par skipperskrøner fra Christianshavn, Haveje, eller cirka deromkring.
Hvorfor én sang næsten aldrig blev indspillet. Hvad der skete den aften i Aalborg. Og hvordan en sætning fra én af de lokale drankere blev til en sang, alle stadig synger med på.

  • Forklædt Som Voksen - en musikalsk fortælling om Kim Larsen

Fællessang

Til historien om Kim Larsen hører fællessang. Vi inviterer publikum med ind, så aftenen ikke bare handler om at lytte, men om at synge med. Når 200 mennesker rammer omkvædet på Midt Om Natten samtidig, sker der noget i lokalet, der er svært at sætte ord på. Det er den følelse, vi bygger hele aftenen op omkring.

  • Forklædt Som Voksen - en musikalsk fortælling om Kim Larsen

Sådan ser en aften ud

En typisk aften er 2x50 minutter med sange, historier og fællessang. Publikum ved ikke altid, om de er til koncert eller til en fortælleaften. Det er hele idéen. Fra kulturhuse til forsamlingshuse til udsolgte spillesteder.

Bandet

Forklædt Som Voksen er fire rutinerede musikere med mere end 2.500 koncerter bag sig. Erfaringen kan høres, men endnu vigtigere kan den mærkes.
Forrest står en forsanger og historiefortæller, der ved, at det bedste nummer nogle gange ikke er det næste. Det er historien lige inden.

Arrangørerne siger

"Forklædt Som Voksen har spillet hos os to gange, og begge aftener har været udsolgt. Det er sjældent, jeg oplever et publikum, der både lytter så intenst til historierne og synger så meget med. Da bandet sluttede med Midt Om Natten, stod hele salen op. Det siger egentlig det hele."
Mette Petrea Lykke Brøndum, Bakkehuset Ikast

"Salen var fyldt, gæsterne sang med, og stemningen var helt i top. De stærke sange, de gode historier og den tætte kontakt med publikum gjorde koncerten til en oplevelse, som mange stadig taler om. Vi glæder os til at byde Forklædt Som Voksen velkommen tilbage til endnu en aften i Odder."
Tomas Nørfelt, daglig leder, Biffen Odder

"Tak for en rigtig dejlig aften med Forklædt Som Voksen. Kim Larsens sange og de gode historier fik publikum til at synge med fra start til slut. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger efter koncerten."
Michael Vejdiksen - Folkekirkens Hus, Aalborg

Tidligere spillesteder (udvalg)

Bakkehuset, Ikast · Gjern Idræts- og Kulturcenter · Biffen, Odder · Lønstrup Strandhotel · Romalt Kulturhus · Folkestedet, Aarhus · Tebstrup Forsamlingshus · Hou Medborger- og Kulturhus · Folkekirkens Hus, Aalborg · Nimtofte Kulturhus · Horsens Bibliotek · Kulturhus Nørager · Elværket, Aabyhøj

Praktisk info

· Besætning: 4 musikere (trommer, bas/forsang/fortæller, guitar, keys)
· Varighed: 2 x 50 minutter
· Scenebehov: Minimum 4x5 meter
· Teknisk rider: [Download (PDF) her]

Booking

Ulrich Vognsen Hein · +45 2636 6989 ·

Så mangler vi bare en dato.